"Tendensen med, at vi skridt for skridt nærmer os afgrunden, fortsætter. Man kan sammenligne Italien med en overvægtig mand, der er på kur. I stedet for at tabe vægt, som han har lovet, holder han vægten eller tager ligefrem på," siger Steen Jacobsen, der er cheføkonom i Saxo Bank, til epn.dk.
Der er tre faser i en krise, mener cheføkonomen. I den første fase benægter man, at der er et problem, i den anden protesterer man over for omverdenen, og i den tredje faser gør man noget ved problemet. Ifølge Steen Jacobsen befinder Italien sig stadig i anden fase, og derfor er der altså ikke blevet gjort nok ved problemet.
På vej mod afgrunden?
Alt andet lige vil nedjusteringen af Italiens økonomi betyde, at renterne på italienske statsobligationer vil stige, hvilket betyder, at det bliver dyrere for Italien at låne penge. Det kan på sigt give problemer for det sydeuropæiske land, der skal genfinansiere lån for et kæmpe milliardbeløb til næste forår.
"Lige nu befinder vi os i den forlængede spilletid i forhold til gældskrisen. Hvis der ikke er sket forandringer i den italienske økonomi til den tid, bliver Italien formentlig nødt til at bede om en hjælpepakke. Problemet er, at det nuværende beredskab ikke er stort nok til at kunne håndtere, hvis Italien kommer i problemer," siger Steen Jacobsen til epn.dk.
Neutral udvikling
I FIH Erhvervsbank mener cheføkonom Christian Tegllund Blaabjerg dog, at Italien fortsat er langt fra at skulle smide håndklædet i ringen.
Læs resten af artiklen ved at klikke her