|
Farlig jobkrise truer euroen
11.07.2012 | epn.dk - Mattias Grøndal Siden finanskrisen i 2008 er der samlet set gået 3,5 mio. arbejdspladser tabt i de 17 eurolande. Værst er det gået ud over kriselande som Grækenland og Spanien, hvor den økonomiske nedtur og offentlige spareprogrammer har sendt arbejdsløsheden kraftigt i vejret.
Men en endnu større jobkatastrofe truer eurozonen i de kommende år, advarer FN-organisationen International Labour Organization (ILO) i en rapport udsendt onsdag. ILO forudser, at yderligere 4,5 mio. arbejdspladser vil gå tabt over de næste fire år, hvis den nuværende gældskrisepolitik føres videre. Trussel mod verdensøkonomienOg der er endnu mere end blot arbejdspladser på spil, advarer FN-organisationen i rapporten. En yderligere eskalering af krisen på arbejdsmarkedet vil skabe næring til social uro, nedbryde tilliden til bankerne, finansmarkederne, de nationale regeringer og de europæiske institutioner samt udgøre en trussel mod den fælles valuta, euroen. Og fra Europa kan krisen påvirke hele verdensøkonomien. "Det er ikke blot eurozonen, der er i problemer. Hele den globale økonomi er i risiko for at blive smittet," lyder det fra Juan Somavia, øverste chef for ILO, i en kommentar til rapporten.Læs hele artiklen ved at klikke her |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||